Leg og lær med vores Bogstav-designplader
Børn er ivrige efter at undersøge og udforske verden, hvilket medfører, at de også udvikler sig. De lærer at stave deres eget navn, tælle til ti og synge alfabetet. Med vores designplader med bogstaver kan du hjælpe denne udvikling godt på vej. Lad pladerne hjælpe Sebastian med at holde hoved og hale i de mange bogstaver i sit navn, eller lad dem huske Mille på, at der skal være to l’er efter i’et. Og hvordan er det nu lige, at æ, ø og å ser ud? Designpladerne er sjove og børnevenlige. Med dem hængende over sengen eller på døren vil læring blive til leg, og dit barn vil udvikle sig med lynets hast.
Plads til hele familien
Vores lærerige designplader er skabt til ære for dit barn, men de kan også andet end at lære fra sig.
Pladerne er håndlavet dansk design, som med den eksklusive egetræsoverflade vil bidrage til at skabe et stilfuldt hjem. Ønsker du et frirum, hvor der skal være plads til børn såvel som voksne? Så er vores designplader det oplagte valg. Pladerne kan kombineres præcis, som du ønsker. Sammensæt eksempelvis designplader med bogstaver, figurer og tal i unikke mønstre på væggen. Det bidrager med garanti til et helt personligt børneværelse.
Let at hænge op
Vores designplader med bogstaver måler 10 centimeter i højden, 11,5 centimeter i bredden og 6 millimeter i tykkelsen. De er fremstillet i træ med egetræsfiner på fronten. Husk at vælge, hvilket bogstav du ønsker indgraveret. Prisen gælder for et styk. På bagsiden er monteret dobbeltklæbende tape, som gør pladen meget let at hænge op. Tilføj en eller flere designplader til indkøbskurven, og giv dit barn mulighed for at kombinere leg og læring.